Author Archives: Morten Wulff Pedersen

Københavnske matrikler på nettet

De københavnske matrikelkort er kommet online på Københavns Stadsarkivs hjemmeside:
http://www.stadsarkiv.dk/matrikelkort/
Kortet vises vha. google maps + google fusiontables. Der er mulighed for søge på matrikelnummer (men desværre ikke kvarter), samt nuværende gadenavne og husnumre. Naturlig vis kan der vælges mellem de fire tidssnit 1689, 1757, 1806 og 1860.

Jeg synes kortene og korttjenesten giver et virkelig fint indblik i Københavns udvikling. Og der skal herfra lyde stort bifald til Peder Dam der satte projektet i søen, studentermedhjælperne der satte strøm til de gamle kort og rekonstruktioner, de kloge teknikere på Københavns Stadsarkiv samt Helle Lindes Fond der financierede produktionen. Min egen rolle er meget lille ved siden af.

Harddisk-højttaler

Det er sjovt at lege med elektronik. Her er min første harddisk-højttaler.

Og version 2 med forbedret lydkvalitet (og lidt bedre lyssætning)

Første forsøg med web-maps

Her er et par af mine tidlige forsøg med web-publicering af kort (fra 2011).

Jeg startede med at udforske området i forbindelse med et projekt om digitalisering af de historiske matrikler i København.

Først et lille muckup med brug af Google Maps Api (v. 2).

Kortet viser de københavnske matrikler, som de så ud i 1689. Bemærk dog at matriklen ikke er helt up-to-date, fx gennemførtes Nygade (vestenden af Strøget) allerede i 1685 efter en brand i det kvarter.

Dernæst et forsøg med ESRIs service.

Desværre kan ESRI-servicen kun håndtere 1000 features pr layer – så ovenstående er lavet med 3 separate layers for matriklerne med samme symbologi. Læg mærke til at der er information (om matrikel-nr. og kvarter) indlejret i kortelementerne.

Køn bosætning

00810_Slangerup
Stednavne fortæller os mange ting. Endelsen “-rup” er fx benævnelsen for en udflytterbebyggelse etableret i middelalderen. Jeg ved ikke hvorfra folkene der etablerede Kvinderup og Manderup udflyttede fra, men noget kunne tyde på at det var et meget uromantisk sted :-/

(Udsnit af Minoreret Sognekort over Slangerup Sogn)

Genfundne fortidsminder på gamle kort

nhm2008Da jeg arbejdede på Nordjyllands Historiske Museum lavede Niels Haue og jeg et projekt om gravhøje på historiske kort. Det blev der en fin lille artikel ud af, som kan læses her.

Hvis man er interesseret i de data der ligger bag artiklen er man velkommen til at henvende sig til mig.

Mit vigtigste bidrag til projektet var bearbejdning, gennemgang og analyse af Original-1 kortene i NHMs ansvarsområde.

Projektet er mit første arbejde indenfor historisk kartografi.