Matr. nr. 16, Clementsvej

Vestergaard

Lokalhistorikeren Søren Pedersen fortæller bla. a. i sit skrift om Storvorde i 1924.

”Gården matrikel nr. 16 ejedes af en bonde, som under Skipper Klements opstanden udviste forræderi imod sine ligesindede og fangede Skipper Klement mellem sin lade og naboens lade, da Klement træt og udaset, efter sin flugt fra Aalborg, var nået til Storvorde. Der fortælles, at nævnte bonde fik gården overdraget til selveje for sin bedrift og disse parceller, som hørte til denne gård, var større end dem, der hørte til de andre i byen. Nævnte gård kom senere igen til at høre under Klarupgaard og beboedes ca. år 1800 af fæstebonden Christen Christensen (gamle sognefoged kaldet). Om denne bonde var i slægt med forræderen (Esbern eller Esben Nielsen) vides ikke. (sagnet fortæller intet derom), men det kan vel oplyses gennem kirkebøgerne. Af denne Christen Christensen efterkommere bor der flere i byen. Gården er nu udstykket og jordene er nu på flere hænder.”1

Så vidt Søren Pedersen.

I følge beretningen skulle den gård som Esben Nielsen fik for at fange Skipper Klement være gården, matrikel nr. 16, kaldet Vestergård. Den skulle være større end de andre gårde i byen og den skulle omkring år 1800 være beboet af den gamle sognefoged Christen Christensen. Gården skulle på et tidspunkt igen være kommet under Klarupgård, efter at den jo må have været i kongens eje på Skipper Klemens tid, siden han kunne overlade Esben Nielsen den. Men kan det gamle sagn virkelig være rigtigt? Jeg har forsøgt at undersøge sagen nærmere.

Hvis vi ser på det ældste kort over Storvorde, som er fra 1813, viser det sig at gård, matrikel nr. 16, faktisk var fæstet af en sognefoged ved navn Christen Christensen.2  Desværre viser det sig også, at der var to  sogne-fogder i Storvorde med dette navn kort efter hinanden. Ved hjælp af bla. a. deres alder og hvem de var gift med, fandt jeg ud af, at det måtte være den ældste person med dette navn det drejede sig om. Det passer meget godt med benævnelsen af ham som den gamle sognefoged. Gården hørte også ganske rigtig under Klarupgård på dette tidspunkt, hvilket i øvrigt de fleste gårde i Storvorde gjorde.

Gården synes også dengang at have været den største i sognet. Næsten alle  de gårde i Storvorde der hørte under Klarupgård blev omkring 1763 egaliseret, det vil sige gjort lige store. Det gjorde det bla. a. nemmere for godsejeren, at fordele fæsternes hoveriarbejde på hovedgården ligeligt. Fæsteren af Vestergård betalte imidlertid et beløb på 18 rigsdaler om året til ejeren af Klarupgård og slap dermed for at gøre hoveri. Det var sikkert også en af grundene til at gården beholdt sit hartkorn. Gårdens samlede hartkorn var i al fald på hele 8,2,2,0. De andre gårde, der var blevet egaliseret, havde et hartkorn på 6,3,2,1.

Da Vestergård hørte under Klarupgård, kan vi ved hjælp af hovedgårdens fæste- og  skifteprotokoller følge gården langt tilbage i tiden. Derfor også her en omtale af de personer der har boet på gården.

Christen Christensen Søndergaard overtog gården efter sin stedmoders fader Søren Sørensen Smed i 1801.3 Egentlig havde Søren Sørensen Smed allerede i 1787 overladt fæstet af Vestergård til sin søn Søren, på grund af han selv var oppe i årene og skrøbelig.4 Søren døde imidlertid allerede samme år.5 Derfor blev det Søren Sørensen Smeds anden søn Hans der året efter overtog fæstet af gården.6  Han synes dog kun at have været 16 år,7  så det har sikkert været faderen der stadig styrede gården. Ved Søren Smeds hustrus Maren Hansdatters død i 1801,8 forlangte Hans således intet i arv, da han havde fået så meget ved overtagelse af gården.9 Christen Søndergaard ville heller ikke have noget i arv. Han var tilfreds med det han havde fået, da han blev gift med Søren Smeds datter, Johanne. Søren Smed erklærede derefter, at hans fire døtre skulle have deres moders gangklæder. De to ugifte døtre skulle desuden have en seng, en hest og en ko ligesom de to andre døtre havde fået da de blev gift. Desuden ville man afholde deres bryllupsfest når de skulle giftes. Alt dette ville Hans Sørensen være ansvarlig for, da han boede på gården. Hans Sørensen fæstede imidlertid samme år en gård i Gudum. Christen Christensen Søndergaard overtog derefter gården. Forinden havde han indgået en kontrakt med Søren Smed, hvori han lovede at gifte sig med dennes yngste datter Else. Søren Smed var på det tidspunkt 81 år gl. Parret blev derefter gift i 1802.10 Det nåede Søren Smed ikke at opleve. Han døde d. 21. dec. 1801.11 Ved skiftet efter ham blev arvingerne enige om at dele boet imellem sig.12 Han var på det tidspunkt også kun indsidder så der har ikke været meget at dele.

Christen Christensen Søndergaard blev på den måde gift med en søster til hans faders kone. Han blev også nogle år senere valgt til at være sognefoged.

Søren Sørensen Smed var født i Storvorde og formodenlig søn af Søren Lauridsen og Anne Lauridsdatter,13 en datter af Lars Nørgaard i Storvorde.14 Han havde allerede i 1751 fæstet et bol på hk. 1,0,2,0,15 På bolet var der på det tidspunkt to huse. Han giftede sig  samtidig  med den forriges fæster Anders Pedersen Boelmands enke Johanne Nielsdatter.16 Ved skiftet efter Anders Pedersen får vi at vide, at bygningerne da bestod af en dagligstue, en vesterstue, kælder, køkken, lade, stald, vesterstue og et vognskur.17 Johanne Nielsdatter døde imidlertid allerede i 1761.18  Det oplyses da at huset var på 37 bindinger. Søren Smed lovede ved skiftet efter hende, at hvis stedsønnen vil blive hos ham, ville han oplære ham i smedehåndværket. Han lovede også at holde steddatterens bryllup når hun engang skulle giftes.19  Søren Smed blev derefter gift med Maren Hansdatter.

Den senere fæster af Vestergård Søren Smed var åbenbart started som smed i byen. Han havde samtidig giftet sig med Anders Pedersens enke og overtaget det bol som enken boede på. Smedeforretningen har derfor nok også foregået herfra. Derfor lige en beskrivelse af hvem der tidligere havde boet på stedet og hvem ejerne har været.

I 1664 ejede Viborg kapitel bolet og det havde da et hartkorn på 2 1/2 td.20 I perioden 1680-88 var det landsdommer Jens Lassen som var ejeren. Bolets hartkorn blev i 1680 sat til 2,2,0,021  og blev i 1688 yderligere nedsat til  1,0,2,0.22 I 1682 havde Jens Lassen  i øvrigt også overtaget Klarupgård med gods.23 Fæsteren af bolet fra 1664 til 1688 hed Jens Jensen Boelsmand  (ca. 1622-1697).24 Han har sikkert også haft det  både før, men også efter dette tidspunkt. Han var gift med Else Thomasdatter (ca. 1627-1698).25 I 1719 overtog sønnen Peder Jensen bolet26  Han blev gift med Maren Nielsdatter (ca. 1682-1734)27  Peder Jensen døde selv i 1736, 73 år gl.28 Ved skiftet efter ham nævnes at hans arvinger var hans tre børn, en søn Anders Pedersen 25 år, en do 17 år, en datter Anne Pedersdatter 11 år.29  Disse oplysninger synes dog ikke helt at være i overensstemmelse med kirkebogens. I følge den havde Peder Jensen og Maren Nielsdatter mindst 10 børn hvoraf dog de fleste døde. Der findes ingen børn ved navn Anders og Anne der skulle være født omkring det tidspunkt skifteprotokollen angiver. Derimod havde parret en søn Anders, født 1716, som kunne være den unavngivne søn i skifteprotokollen.30 Denne søn må være ham som i 1739 fæster bolet. Det fremgår af skiftet  efter Peder Jensen, at stuehuset bestod af 11 bindinger, laden af 3 og sønderhuset af 16 bindinger. Af udgifter i boet var bla. a. følgende beløb til anskaffelse af: 2 heste 26 rd., 4 mark, 1 vogn 16 rd., 1 plov 5 rd. og 1 harve 1 rd. 2 mark. I alt et beløb på 49 rigsdaler. Da man efter loven på det tidspunkt kunne nøjes med en udgift på det halve for en ejendom på 1 td. hartkorn blev beløbet der skulle fratrækkes boet i stedet på 24,3,0 rd. Der blev dermed ikke rigtig noget særlig til arvingerne når de samlede udgifter var trukket fra værdierne i boet. Peder Jensen synes dog at have været en oplyst mand. Af boet fremgår det, at han havde 3 bøger vurderet til 3 mark. Det var ikke så almindeligt på den tid. Efter Peder Jensens død  overtog sønnen Anders Pedersen, kaldet Boelsmand, i 1739 fæstet af bolet.31 Som nævnt var han blevet gift med Johanne Nielsdatter (ca. 1702-1761). Selv døde han i 1751.32

I 1771 fæstede Søren Sørensen Smed så også Vestergård, der på det tidspunkt var øde, og derfor i nogle år havde været drevet under Klarupgård.33 Måske var det også en grund til at gården ikke var blevet egaliseret. Søren Smed fik samtidig  196 rigsdaler af godsejeren til at købe en besætning for inden næste forår. Desuden fik han det nødvendige ege- og bøgetræ til fremstilling af to vogne og sædekorn til næste forår. Søren Smed ville blive boende hvor han nu gjorde, men godsejeren ville næste forår bygge en ny lade, stald og høhus til ham på ialt 26 fag. Disse bygninger kunne han bruge derefter foruden de øvrige huse. Søren Smed skulle derefter drive både bolet og gården sammen. Da Vestergård på det tidspunkt havde et hartkorn på 7,2,0,0, havde han dermed  i brug et samlet hartkorn på 8,2,2,0. To små engskifter som tilhørte Vestergård var fæstet ud til husmand Lars Bach Vammen i Sejlflod. Når han var død skulle de overgå til Vestergård igen. I mellemtiden måtte Søren Smed få ”den gjøde som måtte falder ved Sejlflod Mølle og i folden i Storvorde efter de stude fra Klarupgård som gik og græssede på markene der.” En ordning der fortsatte også i sønnens Hans Sørensens tid.

Allerede i 1735 havde en landsoldat ved navn  Christen Sørensen, ved oberst Storms regiment, fæstet både Vestergård og et bol der tilsammen,  havde et hartkorn på 9,2,2,0.34 Det nævnes da at Christen Sørensen var fra Gunderup. Vestergård havde på det tidspunkt et hartkorn på 8,2,1,0. Grunden til det lidt større hartkorn en senere var måske, at husmand Peder Jensen ved Søren Sørensen Smeds og hans sønners fæste af gården, havde to af Vestergårds agre ”øster i den såkaldte Vestergårds toft” i fæste. Agre han må have overtaget mens Vestergård blev drevet under Klarupgård.

I 1688 var det Jens Pedersen Vestergård (ca. 1650-1712)35 der havde både gård og bol.36 Han var gift med Karen Christensdatter Vinther (1653-1710).37 Hun var sikkert søster til  Niels Christensen Vinther. Han havde en gård i Sejlflod som han havde overtaget efter Christen Nielsen, muligvis hans fader.38 Slægten Vinther i Østhimmerland synes oprindeligt at komme fra Vesthimmerland og er sandsynligvis  efterkommere af en adelsslægt på Mors.39 I 1707 var Jens Pedersen Koch (ca. 1674-1738)40 af Vestergård blevet gift med Kirsten Christensdatter Bachisgaard (ca. 1670-1756),41 en datter af Christen Christensen Bachisgaard.42 Jens Pedersen var søn af Peder Pedersen Smed i Hasseris. Parret har måske boet på Vestergård næsten frem til landsoldaten overtog den. Ved skiftet efter Jens Pedersen boede han og hustruen imidlertid i et hus på 4 bindinger.43 Værdierne i boet beløb sig kun til 3 rd. 1 mark og 6 skilling. Alene til huset reparation skulle der bruges 12 rd. Desuden skulle der afsættes 2 rd. til Jens Pedersens begravelse og ligeledes 2 rd. når Kirsten Christensdatter engang døde. Der blev derfor intet til arvingerne.

Jens Pedersen Vestergaard havde allerede før 1680 overtaget gården, hvis hartkorn da var på 5,0,1,1, men som i 1688 var blevet forøget til 8,2,1,0. Han havde også i den mellemliggende periode overtaget et bol som i en periode herefter blev drevet sammen med gården. Bolets hartkorn var i 1664 på 3,4,2,6/7, men var i 1666 blevet nedsat til 3 td. hartkorn og yderligere i 1688 til 1,0,1,0 td. hartkorn. Derfor fik begge ejendomme i 1688 et samlet hartkorn på 9,2,2,0. Bolet som Jens Pedersen fæstede var i 1664 fæstet af Søren Jensen, men var øde i 1680. I 1664 var det under kapitlet i Viborg, men var før 1680 overgået til oberstløjntnant von Buchwald.44

Jens Pedersens gård var på det tidspunkt ikke en af de største i Storvorde, heller ikke hvis vi tæller bolets hartkorn med. Så hvis gården tidligere har været Esben Nielsens gård, var det ikke på grund af hans bedrift, at den senere blev den største i byen. Det nævnes da også i tidligere skrifter, at Esben Nielsen kun fik en ringe belønning for at fange Skipper Klement, nemlig en gård i Storvorde.45 Jens Pedersen må have overtaget Vestergård kort før 1680, da Jens Nielsen Vestergård nævnes i 1675.46 Gården tilhørte i perioden 1680-88 Øllegaard Hansdatter, men i 1664 da Jens Nielsen også var fæster af den, hørte den under Aalborghus len og var dermed krongods.47 Det betyder at forudsætningen for at gården kunne være den gård Esben Nielsen havde haft er i orden. Det betyder også, at vi har mulighed for at følge gården længere tilbage i tid, da jordebøgerne for Aalborghus len er bevaret helt tilbage til 1562.

I 1664 var landgilden for Vestergård følgende:

Jens Nielsen

4 td byg

1 svin

12 skilling skatpenge

10 skilling, 2 album kopenge

6 mark 4 skilling, 1 td. aur gri

I 1618 finder vi gården med den samme afgift.48 I stedet for 4 td. byg står der nu 2 pd. i jordebogen hvilket er det samme. Desuden skulle gården have 8 heste i gæsteri. Den ydelse var i 1664 omregnet i penge og korn. Fæsteren af gården hed i 1618 Jens Christensen. I 1601 betalte Jens Christensen ikke kopenge, men han betalte en landgilde der var identisk med en anden gård i byen som var fæstet af Niels Jensen.49  Vi må antage, at det er samme gård Jens Christensen har i 1601 og 1618, selv om der synes at være lagt en ny afgift på gården. I alt havde kronen 8 gårde i Storvorde på det tidspunkt.

Esben Nielsen havde, for sin tilfangetagelse af Skipper Klement, omkring 1539, af kongen fået livsbrev på en gård i Storvorde. Gården var på det tidspunkt beboet af Niels Ibsen, men Esben Nielsen skulle have afgiften af gården og overtage den efter Niels Ibsens død. 50 Han var således ikke ejer af den som nogle beretninger vil vide.

I 1570 klagede Esben Nielsen, til kongen, over han stadig blev opkrævet afgifter af gården.51 Man havde taget 2 kvier og et øg i pant af ham. Der gik derefter besked fra kongen om, at man skulle levere ham kvæget tilbage og han herefter ikke skulle besværes med skat. Esben Nielsen må derfor have været i live på det tidspunkt. Da Esben Nielsen således ingen afgift skulle svare af gården, må gården derfor ikke være med i Aalborghus lens jordebog  1562. Det betyder at der må være en gård mindre i Storvorde der betaler landgilde til Aalborghus. Hvis overleveringen om hvilken gård der havde været Esben Nielsens gård er rigtig, skal der i 1562 kun være 7 gårde der er nævnt i Aalborghus jordebog og Jens Christensens gård må ikke  være mellem dem. Det viser sig faktisk også at være tilfældet.52 Ydermere havde Niels Ibsen, Esben Nielsens forgænger på gården, betalt 4 td. korn i landgilde, hvilket svarer meget godt til de to pund byg fæsteren Jens Christensen bla. a. betalte for fæstet af sin gård. Mange ting taler derfor for at den gamle overlevering om at Vestergård engang var beboet af Esben Nielsen kan være rigtig.

 

Vestergård i 1800-tallet.

Den 26. april 1811 døde sognefoged Christen Christensens Søndergaards hustru Else Sørensdatter.53 Christen Christensen giftede sig derefter allerede den 30. juni samme år med Maren Jensdatter efter at Christen Christensen havde fået attest på at skiftet efter Else Sørensdatter var afsluttet.54 Skiftet var ret omfattende. Vi får her bla. a. oplyst hvad familien var ejer af på det tidspunkt af indbo, dyr etc.55

Ved den ny matrikulering i 1844 blev Vestergårds samlede hartkorn nedsat fra 8,1,3,2 og til 5,2,0,2 3/4. Gården var dog stadig den største i byen.56

Ud over de tre tjenestefolk som var ansat på gården op gennem 1800-tallet havde man også fra starten af 1840 -erne fået en plejedatter.57 Hun hed Johanne Marie Jensen og var født i Skibsted sogn i 1739.58 Hendes forældre var gårdmand Jens Nielsen Vestergaard og Kirsten Christensdatter. Parret  var blevet gift i Storvorde i 1835 og Kirsten var datter af Christen Christensen, der på det tidspunkt var lægdsmand.59 Johanne Marie var derfor ikke bare plejebarn hos Christen Christensen, men også hans barnebarn.

Christen Christensen Søndergaard døde i 1857 i Storvorde.60 Ved hans død nævnes det, ”at han var dekoreret med en medaljon den 2. april 1801” Hans enke Maren Jensdatter døde først i 1882, 91 år.61 Hun stod efter mandens død for Vestergårds videre drift.62 Hun ansatte dog en avlskarl på gården, ca. 1865, ved navn Niels Christian Sørensen, født 1840.63 Han var søn af Søren Mikkelsen og hustru Maren Jensdatter. Forældrene ejede matrikel nr. 10 i Storvorde. Den 5. november 1867 blev han gift med Johanne Marie Jensdatter64 og allerede den 1. januar 1868 fik parret datteren Maren.65 Niels Christian Sørensen blev derefter bestyrer af Vestergård66 og i 1870 købte han ejendommen. Nogle år senere blev han så også sognefoged ligesom hans hustrus morfar også havde været.67 Gården kaldes nu Christensminde, vel efter Christen Christensen. Parret fik ialt 7 børn hvoraf den yngste Johan Marius Nielsen blev født den 27. januar 1879.68 Godt 3 måneder senere døde Johanne Marie Jensdatter.69 Niels Christian Sørensen levede derefter som enkemand nogle år inden han i 1884 giftede sig igen med Maren Jeppesdatter.70 Hun var da 32 år og enke efter Jens Christian Jensen i Storvorde. Parret blev imidlertid skilt ved bevilling af 12. juni 1888. Han fik lov til at indgå nyt ægteskab den 1. april 1892 og han blev gift den. 9. april med husholderske Dorthea Kirstine Nielsen.71  Hun var født i Gunderup sogn den 27. marts 1856 og var datter af husmand og smed Niels Christian Poulsen og hustru Maren Jensdatter. Med sin ny kone fik  Niels Christian Sørensen yderligere to børn.72 Han drev derefter Vestergården frem til sin død,73 den 26. maj 1906.74 og derefter blev Vestergård  udstykket. En af de udstykkede parceller var matrikel nr. 16 d, Vestermarksvej 36, hvor Niels Christian Sørensen allerede tidlige havde flyttet gården hen  i følge sønnen Johan M. Nielsen. Han fortæller således om sit hjem på dialekt udgivet i Bogen om Himmerland:

”Mit hjem var en gård på 88 tønder land og fæstet fra Klarupgård, men blev købt 1870. Min fader flyttede den ud i 1873, (Vestermarksvej 36) da byggede han stuehus og lade, og  -74 da byggede han bedre fløjhuse. Stuehuset der lå mod syd, ud til landevejen, og en jævn stor have foran. Det var rålingen (stuehuset), der var den store stue og en lille stue og en folkestue og et soverkammer, gæstekammer og gang og køkken, spisekammer, bryggers, saltkælder og mælkekælder. Loftet blev jo brugt til korn.

I storstuen var der tre klædeskabe, kan jeg huske, og 3-4 kister, klædekiste. De vævede jo, der blev lavet sengetøj til pigerne, de kister de blev jo fyldt. De kom fra hjemmet, så fik de jo et skab og en kiste med tøj i. Jeg kan huske en gang, der var konfirmation, da dansede de i storstuen. Så blev der ryddet ud.

Så bitterstue. Den kaldte vi min gammelmoders (bedstemoders, her nok Maren Jensdatters logi) stue det første jeg kan huske. Men da hun døde, så blev der pyntet op. Vi fik et bord og en hængelampe, fire stole og pæne skilderier på væggene.

Så folkestuen. Der var jo gammeldags bilæggerkakkelovn, og der stod en stol ved hver side. Og så var der jo henad vinduerne, der var et langt bord og en inderbænk og en yderbænk, når det var fyldt, så kunne der vel være en snes mennerske, sådan tæt ved.

Og køkkenet, ja der var et komfur og et bord henad mod vinduet og et skab og underbord. Ja, så var der jo en klokke, det var ingen bornholmer, men den kunne da gå i otte dage.

Jeg kan huske vi havde stentallerkener, men da så de gik til, så fik vi så et porcelænsfad. Vi kunne ikke være om et fad, der var to fade på bordet. Ja, vi spiste af fade, men når vi fik kartofler og flæsk, så havde vi en tallerken. Først kan jeg huske, da pillede vi  kartoflerne selv. Knive og gafler og skeer, vi brugte at spise med, de var i bordskuffen inde i stuen.

I bryggerset der var en spandebænk og en, vi kaldte for strippebænk. Da brugte de stripper til at malke i, da var spande ikke almindelige.

Så var der saltkælderen. Jo der stod et par saltkar, og der var en sandkrog, der var indrammet med fjæle. Da blev der strøet sand på gulvene, da var der ingen fernis.

Og så var der mælkestuen. Ja der var et stort gulv, der stod jo fadene rundt omkring, og så hver morgen eller om det var om aftenen, så skummede de. Vi kunne jo tage en skummeske, det var sådan en af blik, og den var sådan flad. Der var 3-4 trin ned til bunden, og så var der cementgulv. Der var jo fire alen til loftet fra kælderen. Fadene stod på gulvet, der på det her kolde cementgulv, det var jo udmærket. Og jeg kan også huske, der har været fyret dernede, når det frøs hårdt, for mælken ikke skulle fryse.                                                                                              ,

Sovekammeret, ja der var jo et chartol inde og et bord og en 3-4 stole, det huske jeg ikke bestemt, og så to senge, dobbeltsenge. Da havde vi halm i sengene, da havde vi ikke madrasser. Og der var en kakkelovn. Der var jo sengetøj, de selv havde lavet. På halmen der lå et vår, som de kaldte det, det beskyttede sengetøjet, det dækkede al halmen. Så kom der et par dyner, de havde altid rigeligt med sengetøj, og så to underdyner og så et lagen, og så overdyne og et par langpuder til hovedpude.”

 

 

 

 

De personer fra Vestergård der er fundet i Storvorde kirkebog er opslag fra den ny udgave.


  1. Lokalhistorisk Arkiv for tidligere Sejlflod Kommune 

  2. Historiske kort på nettet, ejerlav: Storvorde by 1813-55, original 1 kort 

  3. Klarupgårds fæsteprotokol, opslag 289 

  4. Klarupgårds fæsteprotokol, opslag 258 

  5. Storvorde kirkebog, opslag 51 

  6. Klarupgårds fæsteprotokol, opslag 258 

  7. Storvorde kirkebog, opslag 156 

  8. Storvorde kirkebog, opslag 54 

  9. Klarupgårds skifteprotokol, opslag 207-208 

  10. Storvorde kirkebog, opslag 64 

  11. Storvorde kirkebog, opslag 54 

  12. Klarupgårds skifteprotokol, opslag 215 

  13. Storvorde kirkebog, opslag 70 

  14. Storvorde kirkebog, opslag 173 

  15. Klarupgårds fæsteprotokol, opslag 146 

  16. Storvorde kirkebog, opslag 193 

  17. Klarupgårds skifteprotokol, opslag 177-179 

  18. Storvorde kirkebog,  opslag 229 

  19. Klarupgårds skifteprotokol, opslag 260-261 

  20. Matrikel 1664 nr. 27 

  21. Matrikel 1680 

  22. Matrikel 1688 nr. 21 

  23. Henrik Gjøde Nielsen: Klarupgård, side 43-44 

  24. Storvorde kirkebog, opslag 205 

  25. Storvorde kirkebog, opslag 206 

  26. Klarupgårds fæsteprotokol, opslag 112 

  27. Storvorde kirkebog, opslag 218 

  28. Storvorde kirkebog, opslag 219 

  29. Klarupgårds skifteprotokol, opslag 92-93 

  30. Storvorde kirkebog,  opslag 50 

  31. Klarupgårds fæsteprotokol, opslag 121 

  32. Storvorde kirkebog, opslag 227 

  33. Klarupgårds fæsteprotokol, opslag 231-232 

  34. Klarupgårds fæsteprotokol, opslag 117 

  35. Storvorde kirkebog, opslag 212 

  36. Matrikel 1688 nr. 12 

  37. Storvorde kirkebog, opslag 211 

  38. Matrikel 1680 

  39. Per (Peder) Vinter af Nandrups efterkommere 

  40. Storvorde kirkebog, opslag 221 

  41. Storvorde kirkebog, opslag 228 

  42. Storvorde kirkebog, opslag 170 

  43. Klarupgårds skifteprotokol, opslag 103-104 

  44. Matriklerne 1664 nr. 26, 1680 og 1688 nr. 13 

  45. Danske Magasin, tredie rk., første bds., tredie hefte 

  46. Storvorde Birks tingbøger 1675, folio 91 

  47. Matriklen 1664 nr. 8 

  48. Aalborghus lens jordebog 

  49. Aalborghus jordebog 

  50. Danske Kancelliregistranter 1535-50, side 87 

  51. Kancelliets Brevbøger 1566-70, side 565 

  52. Aalborghus lens jordebog 1562, udgivet af Landbohistorisk Selskab 2013 ved Ole Færch 

  53. Storvorde kirkebog, opslag 14 

  54. Storvorde kirkebog, opslag 11-12 

  55. Klarupgårds skifteprotokol 301-303 

  56. Historiske kort på nettet, protokoller, hartkornsekstrakt 2 opslag 69 

  57. Folketællinger for Storvorde 1834 o. 4, 1840 o. 8. 1845 o. 18, 1850 o. 7 og 1855 o. 10 

  58. Skibsted sogns kirkebog, opslag 28 

  59. Storvorde kirkebog, opslag 56 

  60. Storvorde kirkebog, opslag 163 

  61. Storvorde kirkebog, opslag 108 

  62. Folketælling for Storvorde 1660, opslag 5 

  63. Storvorde kirkebog, opslag 64 

  64. Storvorde kirkebog, opslag 122 

  65. Storvorde kirkebog, opslag 60 

  66. Folketælling for Storvorde 1870, opslag 14 

  67. Folketælling for Storvorde 1880, opslag 3 

  68. Storvorde kirkebog, opslag 7 

  69. Storvorde kirkebog, opslag 106 

  70. Storvorde kirkebog, opslag 92 

  71. Storvorde kirkebog, opslag  117 

  72. Storvorde kirkebog, opslag 42 og 50 

  73. Folketælling for Storvorde 1901, opslag 83 og 1906, opslag 34 

  74. Storvorde kirkebog, opslag 174 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *